Erna hadde bodd med Olav i snart 70 år. Dei siste tre månedene hadde han sotte i stolen urørleg. Huden kjentes kald. Men smilet var der som før. Enda betre, no var det der heile tida. I morgon skulle myndigheitene komme. Nokon naboar hadde klaga på lukt frå leiligheita.
Olav hadde lukta ille dei siste ukene, men no var han spraya godt med manneparfyme. Det var viktig at dei fikk godt inntrykk når dei kom. Dei skulle ikkje få ta Olav frå ho. Erna visste at ho ikkje kunne overleve åleine....
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar